Efter ca. 12 timers flyvning fra Cancún landede vi i Istanbul, og der var stadig 6 timer til vores fly til Prag.

På papiret en lang mellemlanding. I virkeligheden var det alt for kort tid til at tage turen fra Istanbul Lufthavn ind til byens centrum.

Desuden var jeg helt udmattet efter den forrige flyvning. Så ingen sightseeing, ingen Bosporus og ingen heroiske bedrifter. Vi begav os direkte mod Turkish Airlines-loungen.

Flyvningen fra Istanbul til Prag var den anden del af bonusbilletten fra Cancún til Istanbul til Prag, som jeg havde købt knap tre uger før rejsen for 55.000 Aegean Miles+Bonus og 393 euro pr. person.

Jeg beskriver hele historien om bookingen samt, hvordan den tolv timer lange flyvning med en Boeing 787-9 forløb, i min tidligere anmeldelse af Turkish Airlines-flyvningen fra Cancún til Istanbul.

Vores flyvning i korte træk

• Rute:Istanbul IST – Prag PRG
• Flyvetid: 2 timer
• Sæde: 3E
• Flytype: Airbus A321neo

Er det værd at tage til Istanbul under et seks timers mellemlanding?

Efter min mening ikke.

IST-lufthavnen ligger langt fra byens centrum og er enorm. Når du først har været igennem paskontrollen, taget ind til byen og derefter vendt tilbage med masser af tid til overs, vil der næsten ikke være noget tilbage af din seks timers mellemlanding.

Jeg ville kun tage ind til byen fra IST Lufthavn, hvis jeg havde en mellemlanding på mindst 8 timer. Og selv da ikke, når jeg knap nok kan holde øjnene åbne efter en transatlantisk flyvning.

I artiklen »Istanbul under en mellemlanding: er det værd at tage ind til byen?« diskuterer jeg, hvordan man træffer beslutninger ud fra mellemlandingens længde, realistiske rejsetider og hvad man kan nå at lave i byens centrum.

Du kan også finde praktiske oplysninger om sikkerhedskontroller, minimumsopholdstider og hvordan man finder rundt i terminalen i vores guide til mellemlanding i Istanbul IST Lufthavn.

Vi vidste præcis, hvad vi ville: loungen, et brusebad og en chance for at vågne lidt op.

Jeg er ikke den store fan af Turkish Airlines' lounge, men den opfyldte sit formål godt

Passagerer på business class har to vigtige fordele under en mellemlanding.

Den første af disse er hurtig adgang gennem sikkerhedskontrollen, som man (nogle gange) skal igennem, når man skifter fly.

Der var helt stille overalt under vores besøg, men ud fra tidligere erfaringer i Istanbul ved jeg, at fast-track-køen nemt kan spare dig for 15 minutter.

Den anden og langt større fordel er selvfølgelig loungen.

Turkish Airlines’ Business Lounge er en af dem, der ser fantastisk ud på billeder.

Den er enorm. Den byder på en række forskellige siddeområder og masser af madlavningsstationer, hvor maden tilberedes for øjnene af gæsterne. På papiret mangler den virkelig næsten ingenting.

Men jeg kan ikke rigtig lide den.

Selvom det er rummeligt, er der altid propfyldt, hver gang jeg kommer forbi, og det er bestemt ikke fredeligt. Men det er stadig bedre end lufthavnens offentlige område...

Frem for alt er jeg dog ikke særlig vild med den måde, maden serveres på.

Der er ikke mange af de klassiske buffetstationer, hvor man selv kan tage præcis det, man har lyst til. De fleste varme retter serveres ved individuelle boder, hvor kokken serverer ens portion.

Jeg forstår godt tanken. Maden er frisk, og det hele ser mere imponerende ud end et par rustfri stålbeholdere med låg.

Men når jeg er træt og sulten, har jeg ikke lyst til at gå rundt til flere boder, stå i kø og skulle forklare, hvad jeg vil have, forfra ved hver enkelt. Jeg vil bare have min mad og sætte mig ned. Måske er jeg lidt af en bølle i den henseende, men en traditionel buffet passer mig bedre.

Jeg syntes også, at udvalget af læskedrikke var overraskende dårligt. Jeg havde forventet betydeligt mere af Turkish Airlines’ flagskibslounge.

På den anden side må jeg rose bruserne. Der er masser af dem, og de enkelte brusekabiner er ret rummelige. Efter en lang flyvetur fra Cancún var det præcis, hvad jeg havde brug for.

Hvis du ikke har adgang til loungen og står over for en lang mellemlanding om natten, bør du tjekke hotelmulighederne i nærheden af Istanbul Lufthavn og muligheden for at sove lige i terminalen.

To timer til Prag? Det kunne jeg godt klare, selv på economy

Efter seks timer i lufthavnen begav vi os endelig hen til gaten.

Ombordstigningen foregik efter zone og forløb meget ordentligt.

Flyvningen fra Istanbul til Prag tager kun omkring to timer. For at være ærlig kunne jeg sagtens have klaret en så kort flyvetur på økonomiklasse uden de store problemer.

På kortdistanceflyvninger tilbyder Turkish Airlines imidlertid noget, der stadig er meget usædvanligt blandt europæiske flyselskaber: en ægte businessklasse.

Hos de fleste europæiske flyselskaber får man de samme smalle sæder som på økonomiklasse. Kun midtersædet forbliver ledigt, og der trækkes et forhæng et eller andet sted foran.

På vores Airbus A321neo var der en separat kabine med brede sæder i en 2–2-opstilling.

Turkish Airlines er sandsynligvis det eneste flyselskab i Europa, der i vid udstrækning anvender et sådant produkt i stort set alle sine fly, der er beregnet til kort- og mellemlange ruter.

Eller findes der et andet flyselskab?

Jeg er endnu ikke stødt på et, selvom jeg allerede har anmeldt flere europæiske business-klasser her:

• Lufthansa Business på A320 (München – Kairo)
• Aegean Airlines Business på A321 (Athen – Prag)
• Condor Business på A320 (Frankfurt – Prag)
• Air France Business på A220 (Prag – Paris)

De mørke sæder ser godt ud denne gang

På min forrige flyvning i en Boeing 787-9 syntes jeg, at den sorte og mørkegrå kabine var lidt kold og kedelig.

I A321neo havde jeg slet ikke noget imod de samme farver.

De mørke sæder suppleres af mere iøjnefaldende beige detaljer og en lys pude. Det gør, at hele kabinen føles mere elegant og hyggelig end business class på Dreamlineren.

Eller måske var jeg blot i bedre humør, fordi jeg allerede var på vej hjem – hvem ved 

Den største forskel i forhold til economy-klassen er selvfølgelig ikke farven, men pladsen.

	Business-klasse	Economy-klasse
Sædebredde	21 tommer / 53 cm	18 inches / 46 cm
Afstand mellem sæderne	45 tommer / 114 cm	31 tommer / 79 cm
Ryglænets hældning	5 inches / 13 cm	3 inches / 8 cm

Sædet er rigtig bredt, og der er masser af benplads, selv når man strækker benene ud.

Jeg havde måske forventet, at ryglænet kunne lænes lidt længere tilbage. Men på en to-timers flyvning om dagen er det slet ikke noget problem.

Nakkestøtten er lidt af en skuffelse. Selvom den kan justeres, er den så bred, at den ikke rigtig støttede mit hoved særlig godt. Det er ikke nogen katastrofe, bare en lidt mærkelig og underudnyttet funktion.

Foran sædet er der en 13-tommers berøringsskærm. Skærmen er fin, men på grund af den store afstand mellem sæderne er den ret langt væk til, at man komfortabelt kan betjene den med hånden. Derfor har hvert sæde også sin egen fjernbetjening.

Der er masser af opbevaringsplads. Der er en universalstikkontakt samt en standard USB-A-port i større størrelse.

Der var ingen USB-C-port på vores sæde.

Den lille skillevæg mellem de to sæder ser lidt mærkelig ud, hvis man rejser alene.

Det er faktisk ret komisk, for i virkeligheden er denne skillevæg kun omkring 5 cm bred og tjener absolut intet formål.

Servicen begyndte allerede før start

Først da gik det op for mig, hvad Turkish Airlines virkelig er gode til.

Allerede inden afgang blev vi serveret en velkomstdrink og et varmt håndklæde. Samtidig uddelte kabinepersonalet menukort og begyndte at tage imod bestillinger.

Servicen begyndte på nøjagtig samme måde som på en langdistanceflyvning.

På europæiske ruter handler business class ofte primært om at have midtersædet frit, en højere bagagegrænse, adgang til loungen og mere fleksible billetbetingelser. Selve flyvningen er så ikke noget ud over det sædvanlige.

Turkish sparede ikke på servicen, selv ikke på denne to-timers flyvning. Og det er netop det, jeg sætter mest pris på.

Efter start fik vi serveret et bakke med en forret, salat, dessert, brød og en drik.

For at være ærlig har jeg før fået lidt bedre måltider; salaten var lidt »slidt«. Men det kan jo være, at jeg – efter jeg ved ikke engang hvor mange timer – var den eneste, der var træt.

Så snart jeg havde spist forretten færdig, kom besætningen med en varm hovedret på samme bakke.

Ingen plastikbeholdere og ingen hurtige, overfladiske snacks. Et ordentligt måltid med fuld service, bare presset ind i en betydeligt kortere flyvning.

Adana-kebaben var ikke det bedste valg

Som hovedret valgte jeg Adana-kebab med ris.

Denne gang ramte jeg ikke helt rigtigt. Retten virkede meget tung på mig, lidt tør, og generelt faldt den mig ikke rigtig i smagen.

Min kæreste bestilte chicken supreme. Selvfølgelig smagte jeg på den, og selvfølgelig var den meget bedre end min ret.

Så hun vandt hovedret-konkurrencen. Resten af servicen var dog meget god og, for en så kort flyvning, faktisk overraskende omfattende.

Både alkoholiske og alkoholfrie drikkevarer var tilgængelige uden begrænsninger under hele flyvningen. Vi fik også serveret nogle nødder inden landing.

Besætningen klarede hele servicen uden unødvendige forsinkelser og uden at give indtryk af, at de måtte skynde sig for at nå det hele, inden nedstigningen begyndte.

Er Turkish Airlines’ business class pengene værd på flyvninger inden for Europa?

Jeg ville bestemt ikke betale nogen prisforskel for en to-timers flyvning. To timer er stadig kun to timer, og jeg ville ikke have noget problem med at klare dem på economy class.

Men hvis du ønsker at booke business class på en europæisk flyvning for flyvningens egen skyld, er Turkish Airlines et langt mere fornuftigt valg end de fleste af sine konkurrenter.

På vores A321neo fik vi ikke bare et økonomiklasse-sæde med et tomt sæde ved siden af.

Vi fik faktisk et bredere sæde, masser af benplads, vores egen skærm og en fuldstændig serveret måltid med flere retter.

Dertil kommer adgang til loungen, prioriteret check-in, en højere bagagegrænse og mere fleksible billetbetingelser.

Som en kort mellemlanding på en langdistancerejse i Business Class synes jeg, det er næsten det ideelle produkt. Og hvis prisforskellen i forhold til Economy Class ikke var urimelig, kunne jeg godt forestille mig at købe det som en selvstændig billet.

Du kan finde oplysninger om bagagegrænser, check-in-muligheder og andre praktiske oplysninger i vores guide til Turkish Airlines.

Loungen i Istanbul imponerede mig heller ikke denne gang. Jeg ville ikke spise en Antalya-kebab en anden gang. Hvad selve flyvningen angår, har jeg dog næsten intet at kritisere.

Til en kort tur inden for Europa? Helt fantastisk.