Flyvningen fra Prag til Paris var den første etape af en længere rejse til Mexico. Vi fløj ruten Prag–Paris–Mexico City, men jeg vil gemme hovedparten af rejsen – Air France-flyvningen i business class fra Paris til Mexico – til en separat anmeldelse.

Men denne korte europæiske flyvning er også værd at nævne.

Ikke fordi det var en enestående oplevelse. Faktisk tværtimod.

Den illustrerer perfekt, hvad business class i Europa ofte betyder i disse dage. Et standard-sæde, et tomt sæde ved siden af, hurtigere check-in, noget at spise. Og det rejser spørgsmålet om, hvorfor regional business class i Europa er så dårlig sammenlignet med resten af verden.

Hvorfor vi fløj på business class

Flyvningen var en del af en rejse til Mexico med min kæreste, der varede næsten en måned. Planen var at besøge Mexico City, Riviera Maya og andre steder i Yucatán.

Jeg købte ikke billetterne med kontanter som sædvanlig, men med bonuspoint fra Flying Blue -programmet.

Der var et særtilbud på flyvninger til Mexico City til 55.000 miles pr. person pr. vej i business class, hvilket er en god pris for en langdistanceflyvning.

Gebyrerne var dog lidt af en skuffelse. De beløb sig til 403 euro pr. person, hvilket ikke ligefrem er billigt. Jeg gemmer en detaljeret oversigt over prisen, miles og om en sådan billet var pengene værd til min anmeldelse af langdistanceflyvningen fra Paris til Mexico City.

Check-in i Prag: hurtigt og problemfrit

Alt forløb problemfrit i Prag Lufthavn.

Business-klassen havde sin egen prioritetsskranke, og der var slet ingen foran os. Check-in'en tog derfor bogstaveligt talt to minutter.

En anden fordel ved business class er den hurtige sikkerhedskontrol. I Terminal 2 i Prag gør det normalt ikke den store forskel, men det er alligevel rart at komme hurtigere igennem sikkerhedskontrollen uden unødvendig ventetid.

Før afgang kiggede vi kort forbi Erste Premier Lounge.

Da det er den eneste lounge i Terminal 2, er der ikke meget fred og ro at finde der. Men loungen er fin til en hurtig forfriskning.

Ombordstigningen foregik strengt efter zone, så vi var blandt de første, der kom ombord på flyet.

Sæde: klassisk europæisk business class

Vi fløjmed en Airbus A220-300 på ruten Prag–Paris.

Selve business class-sædet er af klassisk europæisk standard. Med andre ord: ingen bredere sæder, ingen markant større komfort og ingen funktioner, man stadig vil tænke på en uge efter flyvningen.

I praksis sidder man i et standard-sæde, ligesom i economy class, bortset fra at man er garanteret et tomt sæde ved siden af sig.

Afstanden mellem sæderne og vinklen på ryglæneter den samme som i økonomiklassen:

• Sædeafstand: 76 cm
• Sædebredde: 47 cm
• Hældningsvinkel: 28°

Det er det største problem med europæisk business class generelt. På papiret flyver man på business class. I virkeligheden sidder man i et economy-sæde, man har bare lidt mere privatliv.

På en kort mellemlanding til Paris før en langdistanceflyvning er det helt udholdeligt.

Men hvis man skulle købe netop strækningen Prag–Paris i business class til en betydelig merpris, ville jeg have svært ved at finde en grund til at gøre det.

Selve sædet er faktisk nøjagtigt det samme som i economy, men det har dog et par praktiske funktioner:

• en holder til en mobiltelefon eller tablet
• en justerbar nakkestøtte
• USB-A- og USB-C-porte

Passagerer på business class har deres eget toilet, som passagerer på economy class ikke må benytte.

Kabinerne er adskilt af et forhæng under flyvningen.

Forfriskninger: en kold anretning og ingen velkomstdrink

Den største skuffelse for mig var forfriskningerne.

Man kan selvfølgelig ikke forvente haute cuisine i europæisk business class. Det er trods alt stadig en kort flyvning inden for Europa.

Men selv i forhold til disse lave forventninger virkede Air Frances service ret middelmådig.

Personligt havde jeg på en flyvning på halvanden time måske endda forventet et varmt måltid eller i det mindste en menu med flere valgmuligheder.

I stedet fik vi kun serveret en kold tallerken med en lille dessert. Intet valg mellem flere retter. Derudover var der selvfølgelig ubegrænset udbud af alkoholiske og alkoholfrie drikkevarer.

Der var ikke engang en velkomstdrink eller lidt nødder før afgang. Det er bare en lille detalje, men førstehåndsindtrykket er særligt vigtigt, især i business class.

I stedet for en varm stofserviet fik vi blot en pakke papirservietter. Igen, bare en lille detalje, men du ved jo, hvordan det er… førsteindtryk.

Mellemlanding i Paris: Fast track ved paskontrollen kommer godt med

Efter ankomsten til Paris fortsatte vi til vores langdistanceflyvning til Mexico City.

Og her viste business class sig at være langt mere nyttig, end den havde været på selve flyvningen fra Prag.

Ved mellemlanding i Charles de Gaulle-lufthavnen kan business class-passagerer benytte »SkyPriority«-hurtigkøen ved paskontrollen.

Dette er en meget velkommen fordel på langdistanceflyvninger uden for Schengen-området, da køerne i Paris kan være uforudsigelige.

Vi var heldige denne gang, og området ved paskontrollen var helt tomt, men det er snarere en undtagelse i CDG.

Når man skal skifte til en langdistanceflyvning, er det en af de ting, der virkelig gør en forskel. Ikke et koldt måltid om bord, ikke et tomt midtersæde, men en hurtigere og mere afslappet passage gennem lufthavnen.

Er Air France’ Business Class fra Prag til Paris pengene værd?

I sig selv? Absolut ikke.

Forskellen mellem Economy og Business Class er nemlig lille:

	Business	Økonomiklasse
Sæde	Garanteret plads ved siden af	samme type som i Business
Måltider	kold anretning, ubegrænset drikkevarer	lille snack + vand
Indchecket bagage	2 x 32 kg	kun mod betaling
Håndbagage	2 x standard + 1 personligt genstand	kun 1 personlig genstand

Inkluderet som en del af en langdistancebillet i Business Class? Ja, men primært for at sikre en problemfri forbindelse til dit langdistancefly, bagagehåndtering, prioriterede tjenester og en mere komfortabel transfer i Paris.

Selve flyvningen fra Prag til Paris i Air France’ Business Class gjorde ikke noget særligt indtryk på mig. Sædet er et klassisk europæisk Business Class-sæde, maden var lidt kedelig, og den samlede oplevelse føltes ret gennemsnitlig.

På den anden side er det rimeligt at sige, at denne flyvning ikke var hovedårsagen til, at vi fløj på Business Class. Den største fordel var langdistanceflyvningen fra Paris til Mexico City, som jeg vil anmelde separat.

Den eneste situation, hvor det kan give mening at flyve på business class på en flyvning inden for Europa, er, hvis man skal rejse med to stykker indchecket bagage.

Fordele og ulemper

Hvad var godt

• Hurtig check-in i Prag uden kø
• Hurtig passage gennem sikkerhedskontrollen
• Sæder ved siden af hinanden
• hurtig passage gennem paskontrollen under mellemlandingen i Paris

Hvad kunne have været bedre

• et standard europæisk sæde, der ikke byder på megen komfort
• kun kolde snacks
• ingen velkomstdrink
• besætningen var ret reserveret og ikke særlig imødekommende

Samlet vurdering

Jeg har allerede nævnt dette i flere anmeldelser af europæiske business class-flyvninger.

Jeg er skuffet over, at flyselskaberne i Europa næsten ikke gør sig nogen umage for at skabe så meget som et strejf af et interessant business class-produkt om bord.

Den eneste bemærkelsesværdige undtagelse er Turkish Airlines, som vi fløj med på hjemrejsen.

Men jeg kender endnu ikke til noget andet europæisk flyselskab, der har gjort en indsats for at tilbyde en god regional business class-service. Og Air France er ingen undtagelse.

Tværtimod vil jeg sige, at det snarere er et helt almindeligt, middelmådigt flyselskab. Sikke en skam.