Jeg ventede næsten til allersidste øjeblik med at købe denne flybillet.

Jeg ville sammensætte min rejse til Mexico ud fra to separate enkeltbilletter, som jeg havde fået som bonus. Udrejsen med Air France på business class og hjemrejsen med Turkish Airlines ved hjælp af bonuspoint fra Aegean.

Men jeg havde virkelig ikke lyst til at købe kun én billet og så i flere uger ikke vide, hvordan vi skulle komme hjem.

Til sidst blev der to pladser ledige knap tre uger før afrejse. Og ventetiden var det værd.

55.000 miles for en flyrejse på business class fra Cancún til Prag

Turkish Airlines frigiver ofte bonuspladser gradvist. Min erfaring er, at når man booker via Aegeans Miles+Bonus-program, er det derfor værd at tjekke ledige pladser, selv relativt kort tid før afrejse.

Det er dog en lidt nervepirrende proces. Især hvis du har brug for to pladser, og din rejse består af flere separate flybilletter.

I sidste ende kostede hele vores rute Cancún–Istanbul–Prag 55.000 miles plus 393 euro pr. person.

Gebyrer på i alt 393 euro er ikke ligefrem et røverkøb. Ikke fantastisk, men heller ikke forfærdeligt.

Men for en enkeltbillet på business class fra Mexico til Prag, der blev booket knap tre uger før rejsen, forekom det mig alligevel at være et meget fornuftigt tilbud.

Heldigvis havde jeg masser af bonuspoint hos Aegean. Størstedelen af dem havde jeg optjent på prisvenlige business class-flyvninger med Air India fra Milano til Melbourne, på en Lufthansa-flyvning på første klasse fra Kairo til Japan samt på flere længere rejser i economy class. De fleste kom sandsynligvis fra en flyvning med Ethiopian Airlines fra Jakarta til Manchester via Addis Abeba.

Jeg behøvede ikke engang at ty til at overføre RevPoints.

Og vi havde endda nok til overs til returrejsen med Emirates i business class fra Japan til Prag to måneder senere.

Men tilbage til Cancún.

• Rute: Cancún CUN – Istanbul IST
• Flyvetid: 12 timer og 15 minutter
• Sæde: 3E
• Flytype: Boeing 787-9

En Uber fra feriestedet og check-in på 2 minutter

Vi tog en Uber fra Catalonia Resort til lufthavnen og ankom ca. 3 timer før afgang.

Check-in forløb glimrende. Turkish Airlines har en særlig skranke til Business Class, og vi brugte faktisk kun ca. 2 minutter der.

Vores billet inkluderede ikke hurtig adgang til sikkerhedskontrollen i Cancún, men den gav os adgang til partnerloungen.

Loungen i Cancún? Bliv ikke hængende der for længe

Loungen i Cancún Lufthavn er en af den slags, der bestemt ikke ville få mig til at ankomme til lufthavnen tidligere.

Den ligger i en kælder uden vinduer, er ret trang, og madudvalget var dårligt. Vi syntes ikke, at atmosfæren var særlig indbydende, så vi blev der kun et kort øjeblik.

Derefter besluttede vi at tage ud og lave lidt sidste-øjebliks-indkøb rundt om i lufthavnen.

Første indtryk af kabinen: lidt af en »meh«-oplevelse

Ombordstigningen startede til tiden og var godt organiseret i grupper. Der var ingen kaos ved gaten.

Vi fløj med en Boeing 787-9, der er udstyret med Turkish Airlines’ nyere business class. Ved første øjekast virkede kabinen dog lidt kold på mig.

Sort og meget mørkegrå dominerer farveskemaet. Nogle vil måske se elegance i det. For mig virkede det snarere kedeligt.

Sæderne er opstillet i en 1–2–1-konfiguration, så alle passagerer har direkte adgang til midtergangen. Det lykkedes os at snuppe det sidste ledige par af de såkaldte »bryllupsrejsesæder« i midten.

Hvis man flyver som par, er det de bedste pladser i kabinen. Man sidder tæt sammen og kan snakke normalt.

Sædet er moderne, men ret smalt

Selv efter at jeg havde sat mig, havde mit første indtryk ikke ændret sig meget.

Havde det været min første flyvning på business class, ville jeg nok have været begejstret. Men da jeg har fløjet med andre flyselskaber, føltes sædet lidt trangt for mig.

Det mindede mig om Hainan Airlines’ business class, selvom jeg synes, at Turkish er en anelse bedre. Lufthansas Allegris eller Air Frances nye business class har dog et betydeligt bedre »hard product«.

Sædet er relativt smalt, og der er ikke meget opbevaringsplads omkring det. Vinduespladserne virkede, i hvert fald set fra midtergangen, lidt mere rummelige på mig.

Den største ulempe er privatlivet. Der er ingen dør eller egentlig skillevæg, der adskiller dig fra midtergangen.

Der er i det mindste en udtrækkelig plastikskillevæg mellem de to midterste sæder. Vi havde selvfølgelig ikke brug for den. Men hvis man sidder ved siden af en fremmed, er man praktisk talt ude af syne for hinanden.

Ellers har jeg ikke meget at kritisere ved kabinen. Den var pletfri, sæderne så moderne ud, og alt fungerede.

Skærmen har en god størrelse og er frem for alt meget responsiv. Hovedtelefonerne var også gode.

Besætningen var lidt reserveret, men servicen var perfekt

I starten virkede besætningen lidt reserveret på mig. Måske lidt for »fornem« og strengt regelret.

De var ikke ubehagelige. Man skal bare ikke forvente den afslappede og venlige stil, man nogle gange oplever hos andre flyselskaber.

Selve servicen var dog fremragende. Det er her, Turkish Airlines virkelig viser, hvorfor deres business class har så godt et ry.

Det er også et dejligt indslag, at der er en kok om bord. Ja, det er selvfølgelig til dels lidt af et show. Men det passer godt ind i den samlede service og virker positivt.

Et dejligt toiletartikelsæt

Som samler af toiletartikeltasker gjorde Turkish Airlines mig virkelig glad!

De giver os hver især et lidt forskelligt toiletartikelsæt – sort til mænd og beige til kvinder.

Desuden er tasken rigtig flot og praktisk. Den indeholder dog stort set kun standardartikler som en øjenmaske, sokker, tandpasta og en tandbørste samt fugtighedscremer.

Ud over toiletartikelsættet venter den klassiske kombination af pude, tæppe og hjemmesko (meget behagelige) på os på sædet,

Maden var det bedste ved hele flyveturen

Allerede inden afgang fik vi en velkomstdrink og en fugtig serviet.

Besætningen uddelte derefter menukortet, som vi beholdt hos os under hele flyvningen og brugte til at vælge både vores middag og morgenmad.

Jeg blev overrasket over det ret omfattende udvalg af vine og spiritus, men der var slet ingen blandede cocktails.

Efter start blev vi serveret nogle små kanapéer. Derefter fulgte endnu en drink med nødder, og først derefter begyndte selve måltidsserveringen.

Alt blev serveret i etaper. Der var ingen lange forsinkelser, men samtidig havde vi ikke indtryk af, at besætningen forsøgte at rydde bordet så hurtigt som muligt.

Menuen bød på masser af valgmuligheder, og vi valgte begge vores måltider uden problemer.

Jeg kunne også rigtig godt lide borddækningen med et lille kunstigt stearinlys. Det er egentlig lidt fjollet, men det er netop sådanne detaljer, der kan gøre atmosfæren om bord mere behagelig.

Efter suppen kom hovedretten. Jeg valgte oksekødet, og det var helt fantastisk.

Desserterne var også meget gode. De smagte fantastisk, men var ikke alt for tunge. Efter hele måltidet havde jeg ikke fornemmelsen af, at jeg ville ligge og vende og dreje mig i timevis i stedet for at sove.

Vi fik vores egen flaske vand til natten. Under hele flyvningen var der også fri adgang til drikkevarer og små snacks, såsom chips eller nødder, i kabyssen.

Vi benyttede os ikke af dem. Efter den fulde måltidsservering var der ikke længere behov for det.

Jeg sov ikke særlig godt, men det skyldtes ikke udelukkende sædet

Da sædet var klappet ud til en seng, blev det endnu en gang tydeligt, at det er ret smalt. Det bemærkede jeg især, når det gjaldt benpladsen.

Samtidig var jeg dog slet ikke træt. Og det kan jeg selvfølgelig ikke bebrejde Turkish Airlines for.

I sidste ende fik jeg ikke meget søvn. Men selv i løbet af de cirka 12 timer kedede jeg mig ikke.

For første gang i lang tid så jeg ikke en eneste af mine egne downloadede videoer. Underholdningssystemet om bord var nok til at holde mig beskæftiget under hele flyveturen.

Udvalget af film og tv-serier var godt, skærmen reagerede hurtigt, og jeg havde ingen problemer med betjeningen. Hvilket faktisk er ret stor ros for et underholdningssystem om bord.

En fantastisk detox-drink og en rigtig god morgenmad

Før morgenmaden serverede besætningen en detox-drink. Og den var fantastisk.

Derefter spiste jeg lidt yoghurt med granola. En let, enkel og meget velsmagende morgenmad inden landingen.

Min kæreste valgte en omelet med kartofler, som også var fin. Kun kaffen levede ikke op til forventningerne.

En lille æske chokolade satte prikken over i'et på flyveturen. Endnu en lille ting, der slet ikke er vigtig, men som er en dejlig gestus.

Direkte til fast track ved ankomsten

Efter landingen i Istanbul havde vi omkring 6 timers ventetid, før vores fly til Prag afgik.

Først skulle vi dog gennem sikkerhedskontrollen for transferpassagerer. Der er en særlig fast track-kø for business class, og hele processen tog mindre end 5 minutter.

Jeg bryder mig ikke om Istanbul Lufthavn på grund af dens enorme størrelse. Denne gang var det dog godt organiseret.

Vi tilbragte resten af vores mellemlanding i Turkish Airlines-loungen og med at kigge i butikkerne. Men jeg gemmer mine tanker om loungen og tilslutningsflyvningen til Prag til min næste anmeldelse.

Ville jeg flyve med Turkish Airlines igen?

For 55.000 miles plus 393 euro, helt klart ja.

Selve sædet gjorde ikke noget særligt indtryk på mig. Jeg syntes, det var smalt, der var ikke meget opbevaringsplads, og der var ingen reel privatlivsbeskyttelse mod gangen.

Hvis jeg skulle vælge udelukkende på baggrund af sædet, ville jeg placere den nye Air France Business Class og Lufthansas Allegris højere på listen.

Turkish Airlines kompenserer dog mere end rigeligt for denne mangel med det, der rent faktisk sker under flyvningen.

Maden var over gennemsnittet. Servicen var af meget høj standard. Vi behøvede ikke at vente længe på noget, kabinen var ren, alt fungerede, og underholdningssystemet ombord holdt mig underholdt under hele flyvningen uden problemer.

Så alt i alt? Sædet var lidt ’meh’. Resten af flyvningen var betydeligt bedre.