Jeg ventede næsten til allersidste øjeblik med at købe denne flybillet.

Jeg ville gerne sammensætte min rejse til Mexico ved hjælp af to separate enkeltbilletter, som jeg havde fået som bonus. Derud med Air France i business class og tilbage med Turkish Airlines ved hjælp af bonuspoint fra Aegean.

Men jeg havde virkelig ikke lyst til at købe en enkelt billet og så i flere uger ikke vide, hvordan vi skulle komme hjem.

Til sidst blev der to pladser ledige knap tre uger før afrejse. Og ventetiden var det værd.

55.000 miles for en flyrejse på business class fra Cancún til Prag

Turkish Airlines frigiver ofte bonuspladser gradvist. Efter min erfaring er det derfor værd at tjekke tilgængeligheden, selv relativt kort tid før afrejse, når man booker via Aegeans Miles+Bonus-program.

Det er dog lidt af et nervepirrende spil. Især hvis du har brug for to pladser, og din rejse består af flere separate billetter.

I sidste ende kostede hele vores rute Cancún–Istanbul–Prag 55.000 miles plus 393 euro pr. person.

Gebyrer på i alt 393 euro er ikke ligefrem et røverkøb. Ikke fantastisk, men heller ikke forfærdeligt.

Men for en enkeltbillet på business class fra Mexico til Prag, der blev booket knap tre uger før afrejse, virkede det stadig som et meget fornuftigt tilbud for mig.

Heldigvis havde jeg en masse bonuspoint hos Aegean. De fleste af dem havde jeg optjent på billige business class-flyvninger med Air India fra Milano til Melbourne, på en Lufthansa-flyvning på første klasse fra Kairo til Japan samt på flere længere rejser på economy class. De fleste kom nok fra en flyvning med Ethiopian Airlines fra Jakarta til Manchester via Addis Abeba.

Jeg behøvede ikke engang at ty til at overføre RevPoints.

Og vi havde endda nok til overs til en returrejse med Emirates i business-klasse fra Japan til Prag to måneder senere.

Men tilbage til Cancún.

• Rute: Cancún CUN – Istanbul IST
• Flyvetid: 12 timer og 15 minutter
• Sæde: 3E
• Flytype: Boeing 787-9

En Uber fra feriestedet og check-in på 2 minutter

Vi tog en Uber fra Catalonia Resort til lufthavnen og ankom ca. 3 timer før afgang.

Check-in gik strålende. Turkish Airlines har en særlig skranke til business class, og vi brugte faktisk kun ca. 2 minutter der.

Vores billet inkluderede ikke fast-track-adgang til sikkerhedskontrollen i Cancún, men den gav os adgang til partnerloungen.

Loungen i Cancún? Bliv ikke hængende der alt for længe

Loungen i Cancún Lufthavn er en af den slags, der bestemt ikke ville få mig til at ankomme tidligt til lufthavnen.

Den ligger i en kælder uden vinduer, er ret trang, og madudvalget var dårligt. Vi syntes ikke, at atmosfæren var særlig indbydende, så vi blev der kun en kort stund.

Derefter besluttede vi at tage ud og lave lidt sidste-øjebliks-indkøb rundt om lufthavnen.

Første indtryk af kabinen: lidt af et »meh«

Ombordstigningen startede til tiden og var godt organiseret efter grupper. Der var ingen kaos ved gaten.

Vi fløj med en Boeing 787-9, som er et fly fra Turkish Airlines med den nyere business class. Ved første øjekast virkede kabinen dog lidt kold på mig.

Sort og meget mørkegrå dominerer. Nogle vil måske se elegance i det. For mig virkede det snarere kedeligt.

Sæderne er opstillet i en 1–2–1-konfiguration, så alle passagerer har direkte adgang til midtergangen. Det lykkedes os at snuppe det sidste ledige par af de såkaldte »bryllupsrejsesæder« i midten.

Hvis man flyver som par, er det de bedste pladser i kabinen. Man sidder tæt sammen og kan tale normalt med hinanden.

Sædet er moderne, men ret smalt

Selv efter at jeg havde sat mig, havde mit første indtryk ikke ændret sig ret meget.

Hvis det var første gang, jeg fløj på business class, ville jeg sikkert være begejstret. Men da jeg har rejst med andre flyselskaber, føltes sædet lidt trangt for mig.

Det mindede mig om Hainan Airlines’ business class, selvom jeg synes, at Turkish er en anelse bedre. Lufthansas Allegris eller Air Frances nye business class har dog et markant bedre »hard product«.

Sædet er relativt smalt, og der er ikke meget opbevaringsplads omkring det. Vinduespladserne virkede, i hvert fald set fra midtergangen, lidt mere rummelige på mig.

Den største ulempe er privatlivet. Der er ingen dør eller ordentlig skillevæg, der adskiller dig fra midtergangen.

Der er i det mindste en udtrækkelig skillevæg af plast mellem de to midterste sæder. Vi havde selvfølgelig ikke brug for den. Men hvis man sidder ved siden af en fremmed, kan man næsten ikke se hinanden.

Ellers har jeg ikke meget at kritisere ved kabinen. Den var pletfri, sæderne så moderne ud, og alt fungerede.

Skærmen har en god størrelse og er frem for alt meget responsiv. Hovedtelefonerne var også gode.

Besætningen var lidt reserveret, men servicen var perfekt

I starten virkede besætningen lidt reserveret på mig. Måske lidt for »fornem« og strengt efter bogen.

De var ikke ubehagelige. Man skal bare ikke forvente den afslappede og venlige omgangstone, man nogle gange oplever hos andre flyselskaber.

Selve servicen var dog fremragende. Det er her, Turkish Airlines virkelig viser, hvorfor deres business class har så godt et ry.

Det er også en fin detalje med kokken om bord. Ja, det er delvist et show. Men det passer godt ind i den samlede service og virker positivt.

Et dejligt toiletartikelsæt

Som samler af toiletartikeltasker gjorde Turkish Airlines mig virkelig glad!

De giver os hver især et lidt forskelligt toiletartikelsæt – sort til mænd og beige til kvinder.

Desuden er tasken virkelig flot og praktisk. Den indeholder dog stort set kun standardartikler såsom en øjenmaske, sokker, tandpasta og en tandbørste samt fugtighedscremer.

Ud over toiletartikelsættet venter den klassiske kombination af pude, tæppe og hjemmesko (meget behagelige) på os på sædet,

Maden var det bedste ved hele flyveturen

Allerede inden afgang fik vi en velkomstdrink og en vådserviet.

Besætningen uddelte derefter menukortet, som vi beholdt hos os under hele flyvningen og brugte til at vælge både vores aftensmad og morgenmad.

Jeg blev overrasket over det ret omfattende udvalg af vine og spiritus, men der var slet ingen blandede cocktails.

Efter start blev vi serveret nogle små kanapéer. Derefter fulgte endnu en drink med nødder, og først da begyndte selve måltidsserveringen.

Alt blev serveret i etaper. Der var ingen lange forsinkelser, men samtidig havde vi ikke indtryk af, at besætningen forsøgte at rydde bordet så hurtigt som muligt.

Menuen bød på et stort udvalg, og vi havde begge to ingen problemer med at vælge.

Jeg kunne også rigtig godt lide borddækningen med et lille kunstigt stearinlys. Det er egentlig lidt fjollet, men det er netop den slags detaljer, der kan gøre atmosfæren om bord så meget mere behagelig.

Efter suppen kom hovedretten. Jeg valgte oksekødet, og det var helt fantastisk.

Desserterne var også rigtig gode. De smagte fantastisk, men var samtidig ikke for tunge. Efter hele måltidet havde jeg ikke fornemmelsen af, at jeg ville ligge og vende og dreje mig i timevis i stedet for at sove.

Vi fik vores egen flaske vand til natten. Under hele flyvningen var der også fri adgang til drikkevarer og små snacks – såsom chips eller nødder – i kabyssen.

Vi benyttede os ikke af dem. Efter den fulde måltidsservering var der ikke længere nogen grund til det.

Jeg sov ikke særlig godt, men det skyldtes ikke udelukkende sædet

Da sædet var klappet ud til en seng, blev det endnu en gang tydeligt, at det er ret smalt. Det bemærkede jeg især i benpladsen.

Samtidig var jeg dog slet ikke træt. Og det kan jeg selvfølgelig ikke bebrejde Turkish Airlines for.

I sidste ende fik jeg ikke meget søvn. Men selv i løbet af de cirka 12 timer kedede jeg mig ikke.

For første gang i lang tid så jeg ikke en eneste af mine egne downloadede videoer. Underholdningssystemet om bord var mere end nok til at holde mig beskæftiget under hele flyveturen.

Udvalget af film og tv-serier var godt, skærmen reagerede hurtigt, og jeg havde ingen problemer med betjeningen. Og det er faktisk ret stor ros for et underholdningssystem om bord.

En fantastisk detox-drink og en rigtig god morgenmad

Før morgenmaden serverede besætningen en detox-drink. Og den var fantastisk.

Derefter spiste jeg lidt yoghurt med granola. En let, enkel og meget velsmagende morgenmad inden landingen.

Min kæreste valgte en omelet med kartofler, som også var fin. Kun kaffen levede ikke op til forventningerne.

En lille æske chokolade satte prikken over i'et på flyveturen. Endnu en lille ting, der slet ikke er vigtig, men som er en dejlig gestus.

Direkte til fast track ved ankomsten

Efter landingen i Istanbul havde vi omkring seks timers ventetid, før vores fly til Prag afgik.

Først skulle vi dog gennem sikkerhedskontrollen for transferpassagerer. Der er en særlig fast track-kø for business class, og det hele tog mindre end 5 minutter.

Jeg bryder mig ikke om Istanbul Lufthavn på grund af dens enorme størrelse. Men det var godt organiseret.

Vi tilbragte resten af vores mellemlanding i Turkish Airlines-loungen og med at kigge i butikkerne. Men jeg gemmer mine tanker om loungen og forbindelsesflyvningen til Prag til min næste anmeldelse.

Ville jeg flyve med Turkish Airlines igen?

For 55.000 miles plus 393 euro, helt klart ja.

Selve sædet gjorde ikke noget særligt indtryk på mig. Jeg syntes, det var smalt, der var ikke meget opbevaringsplads, og der var ingen reel privatlivsbeskyttelse mod gangen.

Hvis jeg skulle vælge udelukkende på baggrund af sædet, ville jeg rangere den nye Air France Business Class og Lufthansas Allegris højere.

Turkish Airlines kompenserer dog mere end rigeligt for denne mangel med det, der rent faktisk sker under flyvningen.

Maden var over gennemsnittet. Servicen var af meget høj standard. Vi behøvede ikke at vente længe på noget, kabinen var ren, alt fungerede, og underholdningssystemet ombord holdt mig underholdt under hele flyvningen uden problemer.

Så alt i alt? Sædet var lidt »meh«. Resten af flyvningen var betydeligt bedre.