Tanzanias største nationalpark dækker et område på næsten 15.000 km2. Den grænser op til Masai Mara Park i Kenya.

Hvert år er der et stort migrationsspektakel, når store flokke af gnuer og zebraer bevæger sig hen over sletterne i søgen efter føde. Området har været en nationalpark siden 1951, men indtil da jagede hvide bosættere her.

Der er adgang til nationalparken gennem flere porte. Den mest benyttede port er Naabi Hill, som er den port, de fleste besøgende ankommer til.

Folk kommer hertil fra øst, fra Ngorongoro-krateret.

4 regioner i Sergenti

Serengeti kan inddeles i fire regioner.

Den sydlige del, som besøgende ankommer til via Naabi Hill, består af græsklædte sletter - savanne. Jorden her er rig på mineraler, fordi den tidligere blev beriget af vulkansk aske, og jorden indeholder fluorit, hvilket sandsynligvis er grunden til, at gnuer føder deres unger her. Der er utroligt meget vildt her fra januar til april, men meget af det bliver, selv når migrationen går videre.

Den centrale del af Serengeti kaldes Seronera. Den består af skovklædte dale og savanner omkring Grumeti-flodens bifloder. Det er den mest populære del for safarigæster med masser af stier, overnatningsmuligheder og selvfølgelig masser af vildt. Vandrende planteædere dukker op omkring april og fortsætter nordpå.

Den vestlige korridor løber vestpå fra Seronera, hvor parken når op til 8 km fra Victoriasøen. Korridoren ligger omkring Grumeti-floden og består af sumpe og skove. Migrationen finder sted her mellem maj og juli, hvor en dramatisk flodkrydsning finder sted.

Den nordlige del af Serengeti består af bølgende landskab og delvis akacieskov. Fra juli til september går migrationen nordpå og derefter sydpå igen i november og december.